Fremgangsmåde
Veggiebøf:
Grill begge peberfrugter så de får en god mørk farve. Læg dem i en plastpose og lad dem ligge der i 10-15 min, hvorefter skindet trækkes af. Gem den ene peberfrugt til salsaen.
Pak det hele hvidløg ind i sølvpapir og bag det på grillen i ca. 30 min til det er hel blødt. Halvér rødløg og giv tomaten et kryds i toppen og grill også disse til de har fået farve. Blend nu peberfugt uden skind og kerner sammen med tomaten og rødløget samt det bagte hvidløgsmos. Hæld det hele over Soy4you i en skål, tilsæt de meget finthakkede champignoner, det hakkede fed hvidløg, krydderi, mel og æg.
Lad nu "farsen" trække i ca. 1 time på køl. Form bøfferne i 20 stykker.
Farsen er lidt løs i det, brug derfor gerne en udstikker til at forme dem i.
Grilles af på en støbejernspande på grillen med lidt smør og olie til de får farve (ca. 2 min på hver side alt efter tykkelse).
Tomatsalsa:
Peberfrugt samt tomaterne skæres i små tern uden kerner og løget hakkes fint. Det hele blandes og smages til med salt, peber, sukker, spidskommen, hakkede koriander og lidt chilisauce.
Varm sliders/burgerbollerne på grillen og smør dem evt. med lidt salatmayonnaise og tilsæt herefter bøffen og salsa. Så er der serveret - velbekomme.