Klargøring af din grill
Klargøring af din grillKlargøring af din grill – sådan gør duForår er det oplagte tidspunkt at gøre grillen klar til sommerens kulinariske udfoldelser. Vi guider dig her til en nem og hurtig klargøring. Dagene bliver længere, bøgen springer ud og der er fuglekvidder i luften. Foråret er endelig over os. Der er uendeligt meget godt at sige om denne årstid, men lad os bare holde os til det allervigtigste: Grillsæsonen er lige rundt om hjørnet! Det er tid til at finde grillen frem fra gemmerne og gøre den klar til endnu en sommer. Heldigvis er det et projekt, der er forholdsvist nemt at gå til. Lad os komme i gang! Det skal du bruge
Sådan rengør du grillristenI en travl hverdag kan en grillrist nemt være en af de ting, man glemmer i det øjeblik, kødet har forladt risten. Er det tilfældet, vil den formentlig trænge til en rengøring.Start med at gi’ den en ordentlig omgang med en grillbørste og skyl efter med varmt vand og sæbe (f.eks. Quick Glow Easy Grill Cleaner Foam). Er dette ikke tilstrækkeligt, kan du med fordel smøre din grillrist ind i brun sæbe og lægge den i en plastiksæk natten over. Dagen efter vasker du risten af med rent vand. Når din rist er tør, smører du den med et tyndt lag smagsneutral olie (f.eks. solsikkeolie). Nu skulle din grillrist gerne være klar til endnu en grillsæson. Sådan rengør du grillens udvendige sideLav en sæbeblanding og vask stel og låg med en mikrofiberklud. Vask alle dele grundigt, skyl efter med rent vand og tør over med et viskestykke.Smør herefter alle metaldele med smagsneutral olie for at forhindre rust. Sådan gør du grillen rent indeniInden du kaster dig over indersiden af grillen, skal du sørge for, at grillen er slukket og gasflasken koblet fra. Skrub herefter indersiden af låget og bunden af grillen med en svamp og lidt sæbevand. Skyl efter med rent vand, så evt. sæberester fjernes. Gi’ nu brænderne en tur med grillbørsten, indtil de er fri for snavs.Til sidst er der bare at kaste et blik på drypbakken. Er den beskidt, skal den rengøres, og står det rigtig slemt til, bør den måske udskiftes. Din grill har nu fået den helt store overhaling og bør derfor være klar til sommerens strabadser. Har du brug for inspiration til, hvad du skal forkæle dig selv og måske dine gæster med, så dyk ned i vores mange, lækre grillopskrifter. |
- Ingen varer fundet