Denne webshop anvender cookies. Læs mere HER.

 
Kundeservice ring 3396 0060
Leveringdirekte til døren
Inspirationtil grillerier

Vælg de rigtige briketter til grillen

Vælg de rigtige briketter til grillen
 

Vælg de rigtige briketter til grillen


Succes på en kuglegrill kræver, at man bruger grillbriketter. Og hvor gode briketterne skal være afhænger af, hvilken mad der skal på grillen og hvor længe, man skal grille.

Hvis den udendørs madlavning skal være en positiv oplevelse, så kræver det, at man vælger det rigtige ”brændstof” på grillen. Og er grillen en kuglegrill, er briketter det eneste gode valg.

Men en briket er ikke bare en briket. Der er nemlig stor forskel på, hvor længe grillbriketter brænder, og alt afhængigt af om den står på svinekoteletter, kylling, pølser eller lammekølle, og om der skal være varme nok til bruschetta først og/eller en grillet pølse til at runde af med, gælder det om at købe den rigtige kvalitet.

Tre typer af grillbriketter

Grundlæggende er der tre typer; stenkulsbriketter, træbriketter og kokosbriketter.
Hvis vi tager dem fra en ende af, så er stenkulsbriketter lavet af stenkul eller brunkul. De udmærker sig ved at have en høj densitet og dermed lang brændetid, men er til gengæld sværere at optænde end træbriketter og kokosbriketter. Du skal regne med op til 40-45 minutter for et fyldt starterrør.
Træbriketter er løvtræ, der pulveriseres, hvorefter det presses hårdt sammen og tilsættes et bindemiddel. Træbriketter har den korteste brændetid af de tre typer og fungerer derfor bedst, hvis du skal grille et par pølser eller noget andet let.
Kokosbriketter er den mest udbredte brikettype og er produceret af kokosnøddeskaller uden brug af tilsætningsstoffer eller kemikalier. Dvs. et biobaseret et restprodukt fra høsten af kokosnødder, der ellers ville være gået til grunde. Kokosbriketter findes i mange forskellige kvaliteter – højkvalitetsbriketter med en brændetid på op til 4 timer over 180 grader og en standard briket, der har en brændetid på op til 160 minutter.


Valg af den rigtige grillbriket

Hvis det handler om at grille et par bøffer på en åben grill, så vil langt de fleste typer kul eller briketter kunne klare opgaven. Handler det derimod om, at der skal grilles en lammekølle og måske også noget tilbehør på kuglegrillen, så er det vigtigt, at man arbejder med briketter, der leverer en lang brændetid.
Se vores udvalg af kokosgrillbriketter

0
    Ingen varer fundet
   

Hvem er Grillmestrene?

Vi elsker at grille. Derfor har vi skabt Grillmestrene.dk som et kombineret inspirationsunivers og webshop for grill-entusiaster. Der er både masser af inspiration at hente i form af små madprogrammer og lækre opskrifter – både for eksperimenterende feinschmeckere og for solide traditionalister med begge ben solidt plantet på jorden foran grillen. Og vores grillmestre står også klar med masser af gode råd og værdifulde tips og tricks, der gør det sjovere, nemmere og lækrere at grille. God fornøjelse!

Læs mere