Denne webshop anvender cookies. Læs mere HER.

 
Kundeservice ring 3396 0060
Leveringdirekte til døren
Inspirationtil grillerier

TO BRØD AF SAMME DEJ PÅ GRILL

TO BRØD AF SAMME DEJ PÅ GRILL
 
Ingredienser til grunddej:
 
9 dl vand
15 g gær
400g ølandshvedemel eller andet halvgroft mel
600g hvedemel
20 g salt
 
Ekstra til pandebrød:
 
200 g gedeost
4 kartofler
Rosmarin
 
GRUNDDEJ:
 
Opløs gæren i vandet – det må godt være lunkent, men ikke varmt. Tilsæt mel og rør på røremaskine først et par minutter ved lav hastighed, så 10 min ved fuld hastighed. Dejen skal samle sig og blive blank. Dejen skal være ret våd og klistret.
Hæld dejen i en skål gnedet med lidt olie, dæk med film og sæt den i køleskabet 12-24 timer.
 
GRYDEBRØD:
 
1/2 portion af grunddejen kommes i en støbejernsgryde foret med bagepapir. Drys med salt og olivenolie og kom låg på. Bag brødet ved indirekte varme med låg på grillen i ca. 35-40 minutter. Se til det undervejs.
 
PANDEBRØD:
 
1/2 portion grunddej formes forsigtigt til et brød ad gangen og kom det direkte på en varm pande med olie. Sørg for at have mel på fingrene, så dejen ikke klister for meget. Kom tynde skiver af kartoffel, gedeost, rosmarin og salt på dejen og lad brødet stege på grillen i ca. 5 minutter til det er gyldent og sprødt.

Hvem er Grillmestrene?

Vi elsker at grille. Derfor har vi skabt Grillmestrene.dk som et kombineret inspirationsunivers og webshop for grill-entusiaster. Der er både masser af inspiration at hente i form af små madprogrammer og lækre opskrifter – både for eksperimenterende feinschmeckere og for solide traditionalister med begge ben solidt plantet på jorden foran grillen. Og vores grillmestre står også klar med masser af gode råd og værdifulde tips og tricks, der gør det sjovere, nemmere og lækrere at grille. God fornøjelse!

Læs mere