Denne webshop anvender cookies. Læs mere HER.

 
Kundeservice ring 3396 0060
Leveringdirekte til døren
Inspirationtil grillerier

Koteletter i fad


Grillede koteletter i fad med bacon, grøntsager og pikantsauce
 
Antal personer: 4
Grilludstyr: Bradepande

Køkkentid: 15 min. 
Grilltid: 40 min.
Grillmetode: Indirekte/direkte
Grillstarter: 1 hel fyldt

Ingredienser
4 skaftekoteletter

Marinade til kødet blandes:
½ dl olie
1 tsk tørret timian
1 tsk tørret oregano

Saucen:
100 g bacon i tern
200 g champignon i skiver
2 løg i både
12 små (snack) gulerødder i halve
½ rød og gul peber i strimler
1,5 tsk paprika
1,5 tsk spidskommen
¼ l fløde
100 g pikant ost

12 kviste frisk timian
Flagesalt

Fremgangsmåde
  1. Klargør grillen til direkte varme 50/50
  2. Sæt bradepanden på grillen i siden indirekte og lad det varme op
  3. Pensl koteletterne med olien og læg dem på grillen direkte, så de får grillstreger i ca. 3 min på hver side og tag dem af
  4. Sæt bradepanden over på direkte over briketter og hæld bacon på
  5. Læg koteletterne på grillen igen ved indirekte
  6. Når bacon er stegt gylden, tilsæt champignoner, løg og et par frisk timiankviste
  7. Tilsæt peberfrugtstrimler og gulerødder, luk låget og grill i ca. 8 min.
  8. Tilsæt krydderier, pikantosten og fløde og rør det sammen med en ske, lad det simre under låg i 5 min.
  9. Læg koteletter op i bradepanden med grøntsager og saucen og drys med flagesalt og resten af de friske timiankviste
  10. Når det simrer og bobler igen efter 5-10 min., er det klar til servering

Velbekomme!

Hvem er Grillmestrene?

Vi elsker at grille. Derfor har vi skabt Grillmestrene.dk som et kombineret inspirationsunivers og webshop for grill-entusiaster. Der er både masser af inspiration at hente i form af små madprogrammer og lækre opskrifter – både for eksperimenterende feinschmeckere og for solide traditionalister med begge ben solidt plantet på jorden foran grillen. Og vores grillmestre står også klar med masser af gode råd og værdifulde tips og tricks, der gør det sjovere, nemmere og lækrere at grille. God fornøjelse!

Læs mere