Denne webshop anvender cookies. Læs mere HER.

 
Kundeservice ring 3396 0060
Leveringdirekte til døren
Inspirationtil grillerier

BBQ FLÆSKESTEGS BURGER MED BEARNAISE MAYO

Antal personer: 4
Grilludstyr: 

Køkkentid: 10 min. 
Grilltid: 45 min.
Grillmetode: indirekte

Ingredienser
1 flæskesteg af 1 kg
4 brioche burgerboller
1 dl BBQ Rub (blandede krydderier, 1 tsk af hver, paprika, løgpulver, salt, spidskommen, brunfarin)
100 g salatblade
Syltede agurk
Syltede rødløg

Bearnaise mayonnaise:
1 dl mayonnaise
1 spsk sennep
1 spsk hakket estragon
1 tsk hvidvinseddike
½ tsk salt


Fremgangsmåde
  1. Optænd en grillstarter med briketter
  2. Når de er klar, hæld briketter på indirekte
  3. Rub flæskestegen på begge sider med krydderiblandingen
  4. Læg flæskestegen på grillen indirekte, grill den ca. 45 min til kernetemperatur på 68 grader, lad den hvile i ca. 15 min. inden udskæring
  5. Bland alle dele til mayonnaise
  6. Grill briochebollerne 1 min. på begge sider
  7. Skær flæskestegen ud i 2 cm skiver
  8. Saml burgeren, smør mayonnaise på begge boller, salat, flæskestegsskiver, rødløg, syltede agurk og afslut med at lægge låget med mayonnaise på.


Velbekomme!

Hvem er Grillmestrene?

Vi elsker at grille. Derfor har vi skabt Grillmestrene.dk som et kombineret inspirationsunivers og webshop for grill-entusiaster. Der er både masser af inspiration at hente i form af små madprogrammer og lækre opskrifter – både for eksperimenterende feinschmeckere og for solide traditionalister med begge ben solidt plantet på jorden foran grillen. Og vores grillmestre står også klar med masser af gode råd og værdifulde tips og tricks, der gør det sjovere, nemmere og lækrere at grille. God fornøjelse!

Læs mere