Fremgangsmåde:
Rejer:
Alle tingene koges op og afkøles. Læg herefter rejerne i og lad dem trække på køl i ca. 12 timer. Rejerne tages op af lagen og røges med æbletræ ved 100 grader i 25 minutter.
Vagtelæg:
Lagen koges op og vagtelæggene koges i 5 min, hvorefter æggene køles af i koldt vand. ”Knus” æggeskallen let og læg dem i den kolde kogelage i ca. 24 timer.
Bolsjebeder:
Kog lagen op og køl den ned. Tilsæt meget tynde skiver af bolsjebederne og lad dem trække 12 timer.
Sellericreme:
Start grillen op til indirekte varme og gerne ca. 100 grader (tænd gerne op med 10-15 briketter) i den ene side af grillen. Vask og skær kun bunden af knoldsellerien, læg den på grillen og røg den med æbletræ i ca. 3 timer eller til den er mør.
Del knoldsellerien i 2. Frys den ene ned til en anden god gang, og skær skrællen af den anden, og derefter ud i mindre tern. Kog den ”tyk” med fløden, blend massen og smag til med salt og trøffelolie.
Rugbrødscroutons:
Skær skorpen af rugbrødet og derefter ud i passende stykker. Smørrist ved passende varme og drys med salt.
Fennikel:
Gem toppen til pynt, og snit noget af den i meget tynde skiver.
Tips og tricks! Anret som vist på billedet