Risotto med bagt græskar, gulerod og hvidløgspuré

Antal personer: 6
Grilludstyr: gryde til grillen
Køkkentid: 15 min.
Grilltid: 40 min.
Grillmetode: Direkte
Grillstarter: 1 hel fyldt, direkte

Ingredienser

½ Hokkaido græskar, renset og skåret i små firkanter
3 gulerødder i halve
1 helt hvidløg, bunden skæres af
2 spsk olivenolie
1 tsk salt
3 kvist friske krydderurter

400 g risotto ris
4 dl hvidvin
8 dl grøntsagsbouillon
150 g revet parmesanost
Salt og peber
Frisk rosmarin til servering

Fremgangsmåde

  1. Klargør grillen til direkte varme
  2. Læg alle grøntsagerne, Hokkaido, gulerødder, hvidløg krydderurter i en bradepande, drys med salt og olie
  3. Sæt den på grillristen i 15-30 min og rør i det et par gange undervejs
  4. Tag bradepande af og fjern skallen på hvidløget, hæld det hele i en skål og blend det
  5. Sæt gryden på grillen varm den op og hæld olie i
  6. Hæld ris på og svits det i et par min.
  7. Tilsæt hvidvin og lad det koge ind med låget lukket
  8. Tilsæt lidt ad gangen, bouillon og lad risene optage væsken, rør i det undervejs
  9. Kom det blendet græskar, gulerod og hvidløgspuré i risene og lad det simre i 5 min.
  10. Drys parmesanosten henover (gem lidt til anretning) og lad det smelte med i 5 min.
  11. Server med drysset parmesanost, rosmarin kvist og salt og peber