Ingredienser:
5 løg (helst zittauerløg)
3 dl eddike
3 dl sukker
5 hyldeblomstskærme
Kom løgene på grillen med skallen på og grill dem ved indirekte varme i ca. 40 minutter og vend dem undervejs. Lad dem køle lidt af og skær så løgene igennem på den lange led.
Kog lagen op af eddike og sukker.
Kom løg, lage og hele hyldeblomstskærme i et eller flere sylteglas. Lad løgene trække i lagen et
par timer (og gerne længere) inden de bruges.
Brug dem i salater, på rugbrødsmaden eller som tilbehør til kød og fisk. De kan holde sig
op til 6 mdr. i køleskab uåbnede.



