Ingredienser (til ca. 15-20 brød):
5 dl vand
25 g gær
2 æg
900 g hvedemel
40 g sukker
100 g blødt smør
15 g salt
Mælk til pensling
Hæld vand i en skål og opløs gæren. Tilsæt æg, hvedemel, sukker og salt. Ælt det på en røremaskine mens du tilsætter det bløde smør lidt ad gangen over 10 minutter. Lad dejen hæve en time på køkkenbordet. Form forsigtigt ca. 15-20 små pølsebrød uden at trykke for meget luft ud af dejen og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Lad dem efterhæve 15 min på køkkenbordet. Pensl med lidt mælk. Bag dem ved 180 grader i ca. 12 minutter. Lad dem hvile på en bagerist i 10 min inden du spiser dem.
BLOMKÅLSREMOULADE
300 g blomkål
4 dl eddike
3 dl sukker
1 dl vand
3 laurbærblade
1 æggeblomme
1 tsk. sennep
1 spsk. eddike
Ca. 3 dl smagsneutral olie som fx solsikkeolie eller rapsolie
Salt
Vask blomkålen. Pluk den i små buketter og kom dem i en skål. Kog eddike, vand, sukker og laurbærblade op i en gryde og hæld det over blomkålen med det samme.
Lad det trække et par timer på køl.
Pisk æggeblommen, sennep, eddike og salt sammen med et piskeris. Tilsæt så olien lidt ad gangen i en tynd stråle mens du pisker. Den skal blive helt stiv og meget fast – det er nemmere, hvis olien og ægget begge har stuetemperatur. Smag til med salt.
Hak halvdelen blomkålen helt fint og vend med mayonnaisen. Hak et bundt purløg og vend det i remouladen.
SYLTEDE GRILLEDE AGURKER
1 agurk
4 dl eddike
3 dl sukker
1 tsk. salt
2 laurbærblade
2 tsk. sennepsfrø
Skær agurken i skrå skiver a ca. 1/2 cm. Kom dem i en skål eller i et sylteglas. Kog eddike, sukker, salt, sennepsfrø og laurbærblade i en gryde. Hæld den varme blanding over og lad det trække og køle af inden servering.



