Fremgangsmåde
Rids lammeculotten på fedtsiden, pluk bladene af rosmarinen, pil hvidløgne, riv skallen af citronen, hak det hele groft og stød det godt sammen i en morter. Tilsæt olie, salt og peber, smør lammet ind i marinaden og lad det trække et par timer.
Skær fennikel groft ud og hak det på foodprocessoren, bland det i den drænede yoghurt, smag til med hvidløg, spidskommen, salt og peber.
Tænd grillen op med briketter ude i siderne, brun kødet af over direkte varme, og ryk derefter kødet i på midten til indirekte varme og gril det til en kernetemperatur på 62 grader og lad det hvile i 5-8 min inden kødet skæres ud.
Serveres med fennikel tzatikki, en lækker salat og evt nogle nye kartofler.