DOBBELT BAGT KARTOFLER

Ingredienser:

  • 3 stk. Bagekartoffel
  • 100 gr. Bacon
  • 1 stk. Æggeblomme
  • 2 spsk. Rygeost
  • 2 spsk. Creme fraiche 18%
  • 50 gr. Revet mozzarella
  • 2 springløg
  • Salt og peber
  • Topping:
  • 30 gr. Revet mozzarella

Fremgangsmåde:

Bag kartoflerne hele på groft salt (uden sølvpapir) da vi ønsker at de bages og ”tørre” lidt ud og ikke ”koger” i sølvpapir ved indirekte varme ca. 180 grader i ca 45 min. eller til de er bløde i det. Imens steger du baconen som du har skåret ud i små tern.
Lad kartoflerne køle lidt af, så de er til at arbejde med, halver dem og skrab indmaden ud, rør indmaden med alt det andet, og kom det tilbage i skrællen/skallen og drys med det sidste af mozzarellaen, bag dem ved indirekte varme ca. 180 grader i ca. 20 min. eller til gyldne.