Denne webshop anvender cookies. Læs mere HER.

 
Kundeservice ring 3396 0060
Leveringdirekte til døren
Inspirationtil grillerier

Stegte parmesan majs og grillet peberfrugter

Salat med grillet og stegte parmesan majs og grillet peberfrugter

Antal personer: 6
Grilludstyr: Pande

Køkkentid: 15 min. 
Grilltid: 10-12 min.
Grillmetode: Indirekte og direkte
Grillstarter: 1/2 fyldt

Ingredienser
2 majs uden skæg og blade
1 rød peber, uden kerner halveret
1 gul peber, uden kerner halveret
25 g parmesanost, revet
25 g smør
1 pose rucolasalat

Olie til majs:
1/2 dl olie
1 tsk tørret oregano
½ tsk chiliflager

Dressing:
1,5 dl cremefraiche
½ dl mayonnaise
2 spsk hakket purløg

Salt og peber
Frisk timian

Fremgangsmåde
  1. Klargør grillen til indirekte varme med briketter i begge sider
  2. Flæk majsen og flæk den igen så du har 4 stykker og skær dem i halve, så du har 8 i alt
  3. Bland marinaden til majsene
  4. Læg majsstykkerne på grillen og pensl dem med olien, grill dem på 3 sider i ca. 10 min i alt
  5. Sæt panden på direkte på grillen. Smelt parmesan og smør og læg de grillede majs stykker op i panden og steg dem i ca. 5-6 min. (osten må blive gylden ikke blive mørk)
  6. Læg de halve peberfrugter på grillristen ved direkte varme og vend dem efter 3-4 minutter og grill yderligere 2 min.
  7. Tag peberfrugter og majs af grillen og skær dem i mindre stykker
  8. Bland alle dele til dressingen
  9. Fordel rucolasalat på et fad og læg majs og peberfrugter på salaten, fordel dressingen ovenpå
  10. Slut af med frisk timian, salt og grov peber


Velbekomme!
 

Hvem er Grillmestrene?

Vi elsker at grille. Derfor har vi skabt Grillmestrene.dk som et kombineret inspirationsunivers og webshop for grill-entusiaster. Der er både masser af inspiration at hente i form af små madprogrammer og lækre opskrifter – både for eksperimenterende feinschmeckere og for solide traditionalister med begge ben solidt plantet på jorden foran grillen. Og vores grillmestre står også klar med masser af gode råd og værdifulde tips og tricks, der gør det sjovere, nemmere og lækrere at grille. God fornøjelse!

Læs mere